Vi forventer hvalpe  juni 2026. 


Så kom Magda endelig i løbetid. Jeg havde forventet løbetid ca. medio februar, men det blev til 9.april i stedet og om alt går vel, kommer der hvalpe omkring 25. juni. Magda og jeg var en tur i Hadsund den 23.-24. april og besøge Sisto. Nu venter  vi spændt på scanning den 26.maj og krydser fingre for at der er hvalpe på vej.


Det bliver  Magda's første kuld og jeg tror vi har fundet det perfekte match i Sisto, der bliver far til hvalpene. 


Vores opdræt er selvfølgelig i overensstemmelse med den seneste stramning af lovgivningen om avl pr. 01.07.25 


Begge forældre lever op til samtlige helbredskrav for DKK stambog og lever yderligere op til DRK's avlsanbefalinger, så hvalpene opnår basis-plus stambog.


Hvalpene vil vokse op og blive socialiseret med os i huset og i samspil med vores andre dyr. De vil have mødt mennesker i alle aldre, have kørt bil og oplevet lyde, lugte og alle mulige stimuli tilpasset deres udvikling. De får ormekure, bliver chippet, vaccineret og får helbredstjek hos dyrlægen inden de forlader os. Målet er hvalpe, der er mentalt, fysisk og genetisk i top som afsæt for et langt, sundt og harmonisk hundeliv i deres nye hjem.


Overvejer du en hvalp og vil du høre mere om det kommende kuld, min lille kennel eller om, hvad det kræver at få en hvalp i huset, så er du meget velkommen til at kontakte mig. 


Jeg indgår ikke endelig aftale om en hvalp før vi har mødt hinanden, men du er velkommen til at aftale besøg enten i god tid inden fødslen eller fra hvalpene er 3 uger gamle. De første 3 uger efter fødslen skal mor og hvalpe bare have mest mulig ro.


Der er nu reserveret 3 tæver og 3 hanner og yderligere venteliste til begge køn. Jeg reserverer derfor ikke flere hvalpe, men du er velkommen til at blive opskrevet på venteliste og blive kontaktet, hvis enten nogen springer fra eller det ender med mange hvalpe eller overraskende kønsfordeling. 



kontakt: saranissen02@gmail.com / tlf. 20242122